Spring til indhold

Om insektbrilenet

Løsningen mod myg, knotts og mitter. Intet er værre end blodtørstige myg, knotts og irriterende mitter, når du er i naturen. Et normalt insektnet forhindrer dit frie udsyn, mens vores insektbrillenet forener frit udsyn og optimal beskyttelse mod myg, knotts og mitter. 

De, der har prøvet et almindeligt insektnet, er ofte blevet skuffet fælt. Udsynet bliver sløret, og det er svært at se gennem nettet. Det er naturligvis muligt at klippe huller i nettet og skabe et bedre udsyn. Men så kommer insekterne ind bag insektnettet. Og hvad værre er, de kan jo ikke finde ud igen, men går direkte til angreb i ansigtet.

I princippet er insektbrillenettet et simpelt produkt, hvor et brillestel og insektnet er perfekt sammensat. Når du kommer tættere på produktet, kan du dog se, der ligger mange tanker og teknikker bag.

F. eks. er det vigtigt, at nettet ikke falder ud af stellet, hvis en gren sætter sig fast i insektnettet. I vores insektbrillenet er du sikret et produkt, hvor stel og insektnet er sammensat, så nettet ikke kan fjernes uden overdreven brug af magt.

Ligeledes er de enkelte dele herunder net, klarglas, stel, polaroid- og styrkeglas nøje udvalgte til formålet.

Nettet

Kan fås i to typer hhv. ”myggefri” og ”mitterfri”:

Myggefri er et net, hvor maskerne er ca. 1 mm, hvilket holder fluer, myg, knots og bier ude.
Mitterfri er et net, hvor maskerne er ca. 0,5 mm, hvilket holder mitter og alle andre insekter ude. Skal du bruge insektbrillenettet til bukkejagt i skov-, sø- og moseområder, er det mitterfri nettet du skal bruge.

Stel

Hele stellet, incl. hængsler, er produceret i det fleksible og stærke plastmateriale polyamid, som sikrer dig et holdbart produkt.

Glas uden styrke

Klarglas u/styrke:
Polyamid glas uden styrke, som kan anvendes af alle, der ikke i forvejen bruger briller.

Polariserende solglas u/styrke:
7 lags laminat glas med fuld UV beskyttelse. Anvendes af lystfiskere, der således bedre kan se vandoverfladen og evt. fisken.

Glas med styrke

Styrkeglas:
Kvalitets glas i CR 39, med eller uden solfarve, fra anerkendte leverandører, Carl Zeiss og/eller Hoya. CR 39 er det mest udbredte brillemateriale, da det er nemt at rengøre, ridsefrit og har 100% UV beskyttelse.

Polariserende styrkeglas:
Kvalitets glas i CR 39 med fuld UV beskyttelse fra anerkendte leverandører, Carl Zeiss og/eller Hoya. Anvendes af lystfiskere, da man bedre kan se vandoverfladen og evt. fisken. CR 39 er det mest udbredte brillemateriale, da det er nemt at rengøre, ridsefrit og har 100% UV beskyttelse.

Tips til anvendelse

  1. Da myg, knotts og mitter er meget målrettede og ambitiøse, når det gælder om at finde blod, kan det være en fordel at benytte en bredskygget hat under insektbrillenettet. På den måde får du insektnettet væk fra ørerne, og insekterne kan ikke stikke gennem nettet. Insektbrillenettet er stort nok til at du kan bære hat sammen med nettet.

  2. Tag først brillen på, og kræng derefter insektnettet over hovedet og evt. hatten.

 

Produktet er patenteret